Et par snapshots
Har haft en travl dag fyldt med møder, så da det endelig blev tid til at trille hjemad, var det fantastisk at opdage, at min jakke kunne akkompagnere min taske nede i cykelkurven, fordi det faktisk var ret lunt udenfor. Lækkert. Min snart tre år gamle taske fra Asos er min foretrukne taske, når jeg ikke heeelt ved, hvordan vejret arter sig. Læderet tåler bare alt. Har virkelig været et godt køb til prisen. Turen hjem blev blandt andet brugt på at beundre mine blingsko, der glitrede så fint i solstålerne ... ... og nyde solen, der ramte mig lige i fjæset. Har stort set altid et par solbriller i tasken, hvilket var meget heldigt i dag. Synes, det er vildt anstrengende at knibe øjnene sammen. Benytter mig dagligt af forskellige dele af Den grønne sti. Den er nu et dejligt koncept. Især den frederiksbergske del er grøn og hyggelig. Da jeg kom hjem, forkælede jeg mig selv med en perfekt modnet banan, mens jeg ventede på, at min kæreste skulle blive færdig med aftensmaden. Nu slapper jeg af på sofaen. Tror jeg hopper tidligt i seng, da jeg har været så uansvarlig at booke et tidligt møde i morgen. Suk.