Dagens i ny skjorte Kæft — jeg er blevet langhåret på det sidste. Jeg føler lidt, det er kommet fra den ene dag til den anden, men det kan jo ikke helt passe. Burde bare se at få bestilt tid hos frisør, men som altid er jeg mega vægelsindet, når det kommer til frisurevalg. Skal det gros langt som her, eller skal jeg tilbage til en A-line page som her? Hmmm... Bombom... Hvad siger I? Nåh, men hele den her frisurehistorie er egentlig lidt af et sidespring, for i virkeligheden tjekkede jeg ind for at vise et af udsalgkuppene fra sidste uge, nemlig den skjorte, jeg har på i dag. Den er fra Custommade og er dejlig sommerlig og rimelig afslappet af en skjorte at være. Er vild med farven og det fine hulmønster langs knapperne og ned langs ærmet. Det er lidt svært at se på billederne, men kraven er meget smal og knappet sammen ude i snipperne og knapperne er stofbetrukne. Pæne detaljer. Jakke og jeans fra H&M, skjorte fra Custommade, ballerinaer fra Topshop