Garderobes Kabet   +  Outfit

I går ...
  ... så jeg sådan her ud (plus Hunters). Nederdelen er den samme som den her — bare i grå jersey. Er ret glad for den og har allerede haft den på flere gange. Den passer jo til alt. Det kan jeg lide :)
  
Gårsdagen blev skudt i gang med brunch i Café Væksthuset, hvor jeg ikke havde været før. Caféen er indrettet i et stort, gammelt drivhus i Den Romantiske Have (også kendt som Landbohøjskolens Have) midt på Frederiksberg. Normalt kan man sidde udenfor, men eftersom det regnede i går (og i dag og hele tiden), søgte vi tilflugt indenfor i glashuset, hvilket var ret hyggeligt. Brunchen var ok. Dyr som brunch i København desværre har for vane, men lækker nok. Kunne dog godt have ønsket mig lidt frugt og grønt som supplement, men det er jo smag og behag. Om søndagen serverer de kun brunch, men på hverdage kan man også få supper, salater og sandwiches derinde. Kunne jeg godt overveje at prøve en dag. Har I erfaring med Café Væksthuset?
   Cardigan og nederdel fra H&M, tanktop fra Monki, tørklæde fra Rabens Saloner, taske fra Asos, halskæde fra By Malene Birger