@Home I dag har jeg haft en hjemmearbejdsdag. Som det sociale væsen jeg er, foretrækker jeg normalt at komme ind på jobbet, men nu hvor sommerferien for alvor har ramt, kan der godt være lidt ensomt derinde, og når man ingen møder har og vejret er elendigt, er det engang imellem ganske rart at tage en dag foran computeren i hjemlige omgivelser. Med radioen og kaffemaskinen tændt. Formiddagen blev tilbragt i joggingbukser og t-shirt (et andet rart aspekt ved at arbejde hjemmefra), men ved middagstid klædte jeg om og driblede ud i regnen efter frokost. Armeret med gummistøvler og paraply. Kæft et lortevejr. Og så i juli. Hvad bilder vejrguderne sig egentlig ind?! Jakke, nederdel og t-shirt fra H&M, cardigan fra Asos, halskæde fra By Malene Birger, tørklæde fra Monki