Sad lige og kiggede udsalget hos Youheshe igennem, hvor jeg faldt over en af mine egne garderobefavoritter, nemlig gazetørklæderne fra Rabens Saloner. Gad godt eje det ferskenfarvede eksemplar, men det ligger godt nok tæt på det pudderfarvede, jeg har i forvejen. Min kæreste ville nok ikke kunne se forskel i hvert fald ;) Normalprisen for tørklædet er 400 kr., men det er pt. sat ned til 240 kr. Faktisk har jeg opdaget, at de ofte bliver sat ned, når der er udsalg, men fortsætter med at være en del af det faste sortiment til normalpris efterfølgende. Find de fine tørklæder på udsalg lige her.I får også lige et par snapshots af min egen lille gazesamling, der består af et pudderfarvet, et lyseblåt og et koksgråt eksemplar. Jeg elsker dem, fordi de kombinerer det lidt grove og ufærdige udtryk med det sarte og gennemsigtige. Og så falder de så pænt rundt om halsen. Se dem stylet her, her og her.