

I USA er der en del at spare på MACs produkter, og de er noget mere tilgængelige, end vi er vant til herhjemme i lille Dannevang. Derfor var jeg ikke sen til at besøge MAC-standen i Bloomingsdales i Soho, hvor jeg gik på jagt i deres øjenskygger, jeg ikke har prøvet før. Med mig hjem kom denne gyldne, taupe-agtige farve ved navn Satin Taupe, som jeg tror, bliver god over gylden sommerhud. Billedet hvor jeg har puttet den på min finger, snyder lidt, for SÅ metallisk synes jeg ikke, den er i virkeligheden. Den virker umiddelbart til at være i god kvalitet, så nu glæder jeg mig til at gå sommeren imøde med gyldne øjenlåg. Hvad er jeres erfaringer med MACs øjenskygger?