Garderobes Kabet   +  Inspiration

NY by Night
  Nyder I pinsen derude? Det gør jeg, kan I tro. I går aftes kom min bror på besøg, jeg viste ham billeder fra New York, fyldte mad på ham og lod ham overnatte på min sofa, og i formiddags kom min kæreste hjem fra Indien, så min søndag er gået med at slappe af med ham og bare nyde, at han er hjemme igen.  Mit outfit består af jeans og en t-shirt, så i stedet for at vise jer det, får I et outfit fra torsdag aften i New York, hvor temperaturerne og luftfugtigheden var begyndt at nærme sig et mere menneskeligt niveau. Derfor trak jeg for en sikkerheds skyld i tights, nederdel, reptilprintet tanktop og en cardigan, inden vi tog på Gallagher's Steak House, hvor vi fortærede et par gigantiske steaks. Gallagher's mindede mig kød-wise en del om MASH. Bortset fra portionernes størrelser selvfølgelig. Øverste billede er taget foran Radio City Music Hall, det midterste fra en eller anden kæmpe port (bemærk mit skeptiske blik ind i kameraet) og det nederste er fra vores hotelværelse.
Cardigan fra H&M, tank fra Zara, nederdel fra Mango, ballerinaer fra Topshop, taske fra Balenciaga