




Tidligere i dag hankede jeg op i min kæreste og tog ham med ud i solen, hvor vi gik en lang tur, før vi vendte snuden hjemad, hvor vi lunede sandwiches i ovnen, og fik besøg af en af kærestens venner (der havde is med!). Nu står de to mænd ude i køkkenet og laver mad. Det kan jeg lide! I aften får vi min kærestes bror til middag og i morgen står der atter hverdag på programmet. Allerede. Suk.I dag har jeg to New York-køb på, jeg ikke har vist før, og i stedet for at lege den der "gæt-hvad-jeg-har-på-af-nye-ting"-gætteleg, der er så populær på blogs for tiden, vil jeg allerede nu løfte sløret for, hvad det drejer sig om. For så spændende er mine køb altså heller ikke ;)
På mig har jeg en ny basis-tee i sådan en støvet blommeagtig farve fra japanske Uniqlo. Gav $12 for den og jeg er virkelig glad for, jeg købte den i sort og hvid også. Den er i lækker, blød bomuld, kvaliteten virker rigtig god og den er IKKE blevet skæv i vask, som billige t-shirts ellers har for vane. Win! Købte også en cardigan derfra og har siden fortrudt, jeg ikke hapsede flere af dem. Well — det giver mig en god (eller måske nærmere dårlig — ahem) undskyldning for en tur til London eller Paris, som er de steder tættest på DK, hvor man også kan besøge Uniqlo. Den anden nye ting er solbrillerne, jeg købte i American Eagle Outfitters på Times Square. De har lidt katteøjne over sig, og er bare rigtig fine. Havde oprindeligt overvejet at hapse et par Ray-Ban Cats 1000 med hjem, men nu blev det så disse, som jeg ikke behøver være så øm omkring, da de ikke kostede en dadel :) T-shirt fra Uniqlo, solbriller fra AE Outfitters, nederdel fra Mango, sandaler fra Zara, taske og halskæde fra Asos