Garderobes Kabet   +  Inspiration

Sen indtjekning
  Godaften derude! Sidder i min sofa, vinduerne er åbne og der er et leben nede på gaden. Har lige sagt farvel til et par canadiske middagsgæster, kæresten har smækket The Dead Weather's album Sea Of Cowards på anlægget og der er stadig en sjat rødvin tilbage i mit glas. Han læser cykelnyheder og jeg blogger.  
Efter et par trælse sygedage kom jeg nogenlunde på højkant i går. Hvilket var dejligt, for det betød, at jeg kunne tage til en barndomsvenindes fødselsdagsmiddag. I dag har jeg været til noget reception med kæresten, hvorefter vi smuttede hjem for at lave frikadeller og rabarberdesert til de gæster, der lige er smuttet. Det virkede som om de var ret glade ved vores frikadeller med æble og valnødder, og de ER altså også gode, hvis jeg selv skal sige det :) I morgen vanker en brunch-date med to labre ladies og så skal jeg vist også til at sætte mig lidt ind i, hvad jeg gerne vil se, høre og smage i New York, nu hvor der kun er en uge til afrejse. Yay!  Nu vil jeg læse lidt blogs og bagefter vil jeg krybe til køjs med en god bog. Sov godt derude i sommernatten ♥ Og til jer, der først læser dette i morgen — hav en fabelagtig søndag!