Garderobes Kabet   +  Outfit

Orange, blå & turkise detaljer
  Jeg har set sådan her ud i dag. Egentlig rimelig kedelig i sort, striber og blazer, men tilføjet lidt farvede detaljer i form af neglelak, sko og tørklæde synes jeg faktisk, det fungerer uden at blive alt for kedeligt. Vi kan vel kalde det en lidt genert form for colourblocking :)   Har ikke det vilde at berette om min dag, så vil i stedet benytte lejligheden til at flashe den labre lak, jeg har på grabberne i disse dage. Selvom jeg har vist flasken før, giver en lak alligevel ofte et andet indtryk, når den kommer ud på neglen og tørrer. Den er fra Essies Summer 2010-kollektion, bærer navnet Vermillionaire og er en rigtig flot og varm orange farve. Perfekt til forår og sommer. Den krævede tre lag for at dække helt (hader, når det sker), men til gengæld sidder jeg nu på tredjedagen med en manicure, der stadig er perfekt! Se bare detaljebilledet med skosnuden — det er nemlig fra i dag, tredjedagen. God kvalitet. Så kan jeg godt leve med tre lag.  Blazer og jeans fra H&M, tørklæde fra Rabens Saloner, top fra Vero Moda, sko fra Zara, taske fra Balenciaga, neglelak fra Essie i farven Vermillionaire