Garderobes Kabet   +  Inspiration

Tre looks fra Just Female
 
Jeg er ret vild med disse tre looks fra Just Females SS2011-kollektion. Afslappet uden det bliver kedeligt. Kan godt lide idéen med en mønstret, gennemsigtig og åbentstående skjorte stoppet ned i en højtaljet lædernederdel. Looket i midten fungerer, fordi toppen har så fin en farve og falder så flot. Toppen kunne også være vældig pæn til skinnes eller læderleggings. Looket længst til højre er jeg vild med, fordi det inspirerer mig til at lege lidt med mønstermiks, holdt inden for samme farveskala. Gad godt være bedre til mønstermiks, men det kræver lidt, at jeg føjer mere mønstret tøj til garderoben. Så det har jeg planer om. Det eneste jeg ikke kan lide, er skoene. Tror, at alle tre looks kunne fungere meget bedre med nogle mere afdæmpede støvletter som for eksempel de der Palma-basser, jeg skrev om for nyligt. Men det er selvfølgelig bare min smag ;)