Garderobes Kabet   +  Smykker

Samerarmbånd
 
Jeg har længe ønsket mig et fint og enkelt samerarmbånd, jeg kunne slynge om venstre håndled ved siden af mit ur, og til min fødselsdag forleden forærede min far og mor mig dette fine et af slagsen. Eftersom mine forældre ikke er de største online shoppers (for at sige det mildt), og fordi de ikke havde målet på mit håndled, fik jeg lov til selv at købe det, jeg bedst kunne lide. Jeg faldt for et på Trendsales, hvor der er en del at komme efter, og dagen efter landede armbåndet i min postkasse. Jeg er SÅ glad for det og overvejer lidt at bestille endnu et hjem i en anden model.