Garderobes Kabet   +  Skønhedsprodukter

Rose Confidentiel
Jeg har en lille besættelse, jeg gerne vil dele med jer. En besættelse der går ud på, at jeg ikke kan gå forbi en Chanel-makeup-stander, uden liiige at skulle hive den der skuffe med neglelak ud og lure lidt på udvalget. Bare lige lure. Det er mig simpelthen en umulighed at lade være. Punktum. Besættelsen betyder heldigvis ikke, at jeg køber noget hver gang. Langt fra, faktisk. Men da jeg rejste hjem fra Berlin, kunne jeg alligevel ikke nære mig i Tegel-lufthavnen, hvor jeg efter kort betænkningstid og et par ubehjælpelig tyske gloser (a la: "Øhhhmm... Ich möchte diesen.... dieser... diese..."), stod med Rose Confidentiel i hænderne. Farven er fin, diskret og klassisk, og er allerede blevet godt modtaget af de øvrige medlemmer af min lille, men tætte familie af Chanel-neglakker :)