Garderobes Kabet   +  Outfit

Opsmøg
Jeg er rimelig glad for at lave sådan et opsmøg forneden på mine bukser, når vejret er til det. Det er en nem måde at gøre ens bukser lidt mere sommerlige på og så elsker jeg bare det capri-look, man især får, når man ruller buksebenene et par gange op på et par skinnes. Med chinos er opsmøg lidt mere oplagt, men det gør det jo ikke mindre pænt. I dag har jeg også haft opsmøg på mine bukser, men i stedet for at vise jer det, får I lidt genbrugsbilleder fra sidste sommer:       Som I kan se, går både den stribede t-shirt, den turkise cardigan og de grå bukser igen på billederne ovenfor, men de fire looks er alligevel ret forskellige. Og så slår det mig pludselig, hvor ens jeg står på alle billederne. Bilder mig ind, jeg prøver at stå forskelligt, når jeg får taget outfitbillede, men det gør jeg jo på ingen måde! Hmmm...     Ooog som rosinen i pølseenden — og for at det hele ikke skal være genbrug — får I også et opsmøgsbillede, jeg ikke har vist herinde før. Det er fra min ferie i Wien sidste sommer. Ihh, der var dejligt i Wien. Der skal jeg helt bestemt ned igen.