Dagens i ny blondetop Sådan så jeg ud i dag, hvor jeg var på arbejde og efterfølgende trillede ind til byen til lancering af H&Ms Fashion Against Aids-kollektion, der rammer butikkerne senere på måneden. Hos H&M drak jeg cola og spiste sticks og fine gule og mintfarvede påskeæg, mens jeg sludrede med blandt andre Vibeke, jeg havde fornøjelsen af at møde for første gang. Nu drikker jeg et glas rødvin ovenpå et par halvsløje frysepizzaer, og prøver at tage mig sammen til at få pakket til Berlin i morgen. Prøver at nøjes med håndbagage, hvilket virker en kende angstprovokerende på mig. Jakke Saint Tropez, tørklæde Rabens Saloner, cardigan Asos, top Vila, halskæde By Malene Birger, jeans H&M, sko Bianco, taske Balenciaga