Garderobes Kabet   +  Inspiration

2-i-1
 
I går havde jeg bare lyst til at være afslappet klædt i et par jeans, ballerinaer og en løs tee, men da jeg havde et kundemøde i løbet af dagen, vidste jeg også, at jeg ville føle mig bedst tilpas, hvis jeg havde noget med i tasken, der kunne gøre mit outfit en lille smule mere 'voksent'. Så med i tasken kom min gammelrosa blazer med sort revers, som jeg smed over min t-shirt og vupti — så var jeg klar til at erobre voksenland — eller... klar til møde i hvert fald :) Til og fra arbejde bar jeg min armyjakke og et nude tørklæde.   Nu stener jeg og prøver at blive en latterlig hovedpine kvit, inden jeg skal til middag med en bunke veninder. Alle inviterede har meldt sin ankomst, så jeg glæder mig rigtig meget til en aften i selskab med nogle af mine allerførste bekendtskaber fra dengang jeg lige var flyttet til København. Kollegievenskaber FTW! Og kollegiekærester. Sådan en har jeg nemlig også ;)   Armyjakke og jeans fra H&M, blazer Minimum, tørklæde og t-shirt fra Rabens Saloner, bælte fra Burberry og sko fra Topshop