I dag oprandt årets første udendørsballerinadag (sammensatte navneord — you gotta love it). En vigtig begivenhed, fordi det betyder, at der for alvor er forår i luften. En anden vigtig ting er, at jeg nu er den lykkelige indehaver af en returbillet til New York. Og her er lykkelig absolut ikke et for stort ord at bruge. Har kun betrådt det nordamerikanske kontinents vestkyst, så det skal blive fantastisk at stifte bekendtskab med den østlige kyst også. Har gået rundt med sådan en boblende følelse i maven hele dagen, som man kun har, når man glæder sig til noget rigtig stort.
Nåh, men jeg ville også bare lige tjekke ind og blære mig lidt med min kommende NY-tur. Om lidt kommer en veninde forbi til spaghetti carbonara og LOST-kiggeri. Så kan jeg fortsætte med at blære mig til hende. Fuck, jeg er træls at være i nærheden af i dag ;)