Garderobes Kabet   +  Smykker

Om håndleddet
  Jeg har ikke så meget fashionabelt på hjertet i dag. Kunne ikke sove i nat, så mandagen har været lidt hård ved mig. Alligevel vil jeg lige tjekke ind og sig hej og vise et armbånd, jeg købte i en Hamborgsk... Hamborgensisk... Hamborgiansk (?) H&M for et par uger siden. Siden da har det nemlig siddet urokkeligt fast ved siden af mit ur. Synes bare, de to ting passer rigtig godt sammen. Eftersom jeg kun smed to euro og et-eller-andet efter det, siger det nok sig selv, at der ikke er tale om hverken læder eller sølv. Det betyder desværre, at det nok ikke holder en evighed, og de facetterede perler er da også allerede i gang med at skifte farve til noget guldagtigt. Gad godt finde et i samme stil, men i ordentlige materialer. Har I nogle bud på, hvor jeg kan finde et læderarmbånd i samme stil?