Garderobes Kabet   +  Foto

Fotodagbog fra Hamborg
Mens jeg venter på at få tid til at kradse mine anbefalinger til Hamborg ned herinde, får I lige lidt random billeder fra mine to sidste dage i byen. To dage, hvor vi blandt andet gik, gik og gik, drak kaffe, spiste Currywurst, betragtede byens imponerende industrihavn på afstand, nød solen, missede at få billetter til en St. Pauli-kamp (min kæreste var mest ked), gik på bar for at se kampen der i stedet, kørte med U-Bahn igen og igen, frem og tilbage, passerede Alten Elbtunnel og var på Miniatur Wunderland Hamburg. Jeps — lidt nørd har man (læs: mest min kæreste) vel lov at være :)