Garderobes Kabet   +  Inspiration

An Odd Couple ...
... det er, hvad jeg vil betegne mine to vigtigste accessories i dag; mudrede Hunters og store solbriller (og så får I samtidig et kig til et af mine seneste køb, nemlig min nye, kashmirblå cykel. Ja, det kaldte cykelsmeden faktisk farven):
      Vi er tilsyneladende kommet ind i en slags overgangsårstid, hvor man ikke kan regne med noget, når det kommer til vind og vejr. Min cykeltur til arbejde var dejlig solrig, få timer efter hamrede regnen mod ruderne og da jeg cyklede hjem var det skiftesvis overskyet og solskin. Hvem sagde skizo-vejr? Heldigvis havde jeg allieret mig med DMI og var armeret med både røjsere og solbriller, så ingen ubehagelige overraskelser til mig.

Nu er jeg hjemme. Har weekend, kaster de der saltpastiller i plastikbøtte med en pingvin udenpå indenbords og har som følge deraf netop bidt mig i kinden (avs!). Om lidt kommer min kæreste hjem. Det er hans tur til at lave mad i dag og det kan jeg godt lide. Især på en fredag :)