Garderobes Kabet   +  Outfit

Custommade-ish
Tørklæde Topshop, cardigan DIY H&M, stribet bluse Vero Moda, nederdel H&M, armbånd Rabens Saloner
I går aftes blev jeg færdig med mit lille DIY-projekt. Det var rimelig nemt at sy pailletterne på, men lidt svært at få dem til at sidde helt lige og pænt. Det kan man måske ane på detaljebilledet længst til højre. Ville oprindeligt helst have haft mørkegrå pailletter, men hos Panduro havde de, ud over en masse meget kulørte varianter, kun sort og sølv. Så det blev sort. Projektet har givet mig blod på tanden, og jeg overvejer at købe en sort cardigan og sy sølvpailletter hele vejens rundt langs kanten (altså inde på blusen ved siden af den kant, jeg har syet på her). Tænker, at det kunne blive ret fint.