Her på tærsklen til det nye år vil jeg lige tjekke ind og ønske jer alle et godt nytår. Jeg skal tilbringe aftenen hjemme med min kæreste, hans søster, min bror og hans kæreste. Der tegner sig vidst lidt af et familietema :) Efter middagen smutter vi sandsynligvis videre til noget festivitas hos nogle af min brors venner. Har ikke rigtig nogen idé om outfit, men mon ikke jeg finder noget festligt i gemmerne? Har i hvert fald lyst til at lakere mine negle sølvfarvede.Har ikke haft megen tid til blogging på det seneste, så mit nytårsforsæt for bloggen er, at jeg kommer op i mit gamle bloggergear igen samt flasher flere og bedre outfitbilleder. Måske med lidt mere fjæs. Hvis jeg altså tør. Alt sammen hjulpet godt på vej af nyt, lækkert kamera, jeg købte i går.
Jeg vil slutte af med at sige tak til alle jer, der lagde vejen forbi Garderobeskabet i 2010. Sætter stor pris på hver og én af jer. Håber I vil fortsætte med at følge mine skriblerier i det nye år. Jeg er sindssygt glad for at blogge herinde, og det har I en kæmpe andel i. Så tusind tak for det og godt nytår derude!