Med sort revers
Det er ikke længe siden, jeg blev lidt skuffet over ærmernes længde på en ellers fin, nude blazer med sort revers fra H&M. Heldigvis var I hurtige til at komme med bud på et godt alternativ fra Minimum, som Kia bærer så flot her. Jeg blev rimelig hurtigt overbevist og købte den på smartgirl.dk (god service og hurtig shipping!). I dag har jeg haft den på for første gang, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er ret tilfreds med mit køb :) Her til aften er jeg ret sløv. Havde en veninde, der bor i udlandet, til at overnatte på min sofa i nat, og vi skulle selvfølgelig sludre til ret sent i går aftes. Det var virkelig hyggeligt, men jeg var knapt så tilfreds, at jeg stod op umenneskeligt tidligt, for at være på arbejde før halv otte, hvor jeg skulle deltage i et møde. Hvornår lærer jeg ikke at booke så tidlige møder!? Tilsyneladende aldrig.