For 50 kroners skindhandske I går var jeg et smut i Tiger, hvor man for tiden kan få forede skindhandsker til en flad 50'er. Det kunne jeg ikke stå for. Så jeg hapsede dette par i en taupe-agtig farve. De findes også i sort og rød. Og måske brun? Jeg husker det ikke. Da jeg kom hjem og kiggede nærmere på dem, slog det mig, at de i virkeligheden ikke er specielt pæne. Modellen er i hvert fald ikke specielt laber. Men de passer mig, er i skind og har for. Så jeg skal nok blive glad for dem, selvom det måske ikke er den smarteste handske i verden.