Garderobes Kabet   +  Inspiration

Dragon
   I fik et lille sneak peek af den her neglelak forleden, men I  skal da ikke snydes for et close-up af Chanels Dragon. Den er nemlig rigtig lækker og perfekt rød. Lakken er — som mine andre neglelakker fra Chanel — rigtig nem at påføre. Konsistensen er god, børsten er perfekt og den dækker fint ved to almindelige lag. Holdbarheden er desværre ikke helt lige så god. Allerede efter et døgns tid begynder den at skalle, men indtil da kan man glæde sig over at være velsignet med de fineste røde negle. Ville ønske (og det kan vel ikke siges at være et urimeligt ønske til en lak i den prisklasse), at Chanels lakker holdt lidt længere tid, for selv med under- og overlak skaller de ret hurtigt. I hvert fald på mine negle.