Garderobes Kabet   +  Ønskeliste

Boots!
For en uges tid siden gjorde jeg et scoop ved at hapse de her støvler til 150 kr. på Asos. Eller det troede jeg i hvert fald, jeg gjorde. For da jeg nogle dage efter bestillingen ikke kunne forstå, at jeg ikke havde fået en mail med info om at min bestilling var afsendt, tjekkede jeg min ordrebekræftelse, hvor der stod, at betalingen ikke var gået igennem. Flot af mig at overse det i første omgang. På det tidspunkt var støvlerne allerede long gone, så nu sidder jeg tilbage med et uforløst behov for nye støvler. For at udfylde det tomrum, der er opstået i min skohungrende sjæl, er jeg begyndt at kigget på støvler af den grove slags. For sådan et par kunne jeg godt bruge. Sådan et par, der kan klare lidt af hvert, og som også er lidt skridsikre i det. Disse to par fra hhv. Topshop og All Saints passer begge ind i kategorien, men hvis jeg skal vælge, er det nok dem fra Topshop, jeg er mest på.   Støvler fra Topshop £70 | Støvler fra All Saints $280