Oppe igen
Er ved at være frisk igen. Hoster godt nok som en gammel storryger med KOL, men føler mig ellers rask. Så har jeg også haft influenzalignende symptomer, madforgiftning OG hoste på fem dage. Krydser fingre for, det betyder, jeg går fri resten af året. Bliver nemlig sindssyg af at sidde herhjemme for sig selv. Jeg er et ret socialt menneske, så at de her sygedage er faldet sammen med at min kæreste er rejst til den anden ende af verden, har været ret dårlig timing. I går fik jeg heldigvis lokket min bror over at se fodbold og i aften skal jeg på visit hos en veninde. Som gerne vil se mig, selvom jeg hoster. Tak, siger jeg bare.
Og så ser jeg sådan her ud. I min nye trench. Synes altså, den er lidt svær at blive klog på, den trench. Måske er det farven, måske er det længden. Jeg ved det ikke. Nu prøver jeg med et bredt læderbælte i taljen, men det ved jeg sgu heller ikke rigtig, hvad jeg skal synes om. Måske ved jeg bare ikke så meget, efter jeg har tilbragt fem dage med mig selv. Hmm...