It's A Man's World
Det var denne video, der gjorde mig opmærksom på looket, jeg postede i går. For jeg elsker tøj, der henter inspiration i herremoden, og den her video viser nogle ret lækre bud på, hvordan man får lidt herreinspiration ind i garderoben, samtidig med at det overordnede indtryk stadig er feminint. Kodeordene er løse skjorter, herrebukser, nålestriber, tweed og jakker med klassisk revers. Det der så trækker outfittene i den feminine retning, er bælter på hoften, taljerede jakker og frakker, lag på lag, tårnhøje stilletter og pelsdetaljer. Jeg er især vild med den måde Michael Kors, Isabel Marant og Alexander Wang leger med tendensen.