Garderobes Kabet   +  Solbriller

Oh NOOO!
Forleden skete noget forfærdeligt, idet et par af mine yndlingssolbriller måtte lade livet. Uden at gå for meget i detaljer, inkluderede uheldet et besøg på et kirkegårdstoilet og nærkontakt mellem min hovedskal, brillerne der sad i mit hår og en metalkasse, der hang på væggen derinde. Det resulterede så i en knækket brillestang og en stor bule i mit hoved. Elegant, Maria. Elegant. Jeg er så glad for de briller, at jeg flere gange har overvejet, om jeg skal yde dem billeførstehjælp med en omgang lim og noget gennemsigtig tape. Men altså, jeg gider jo heller ikke rende rundt og ligne de der klassekammerater fra de små klasser i folkeskolen, der stenede rundt med briller, der hang sammen ved hjælp af tape. Jeg er trods alt ikke syv længere.