Forpremiere
I eftermiddags var jeg inviteret til forpremiere på filmen Letters to Juliet i Nordisk Films lille biograf i deres hovedkvarter i Valby. Det er altid lidt underligt at møde op til sådanne arrangementer, når man er inviteret i egenskab af at være blogger. For hvem kommer egentlig? Er der nogen, man har mødt før, eller kender man ikke en kæft? I dag var der en del bloggere til stede og jeg hilste for første gang på blandt andre Betina og på Sara og Stine.
Filmen vil jeg skrive om i et selvstændigt indlæg, men uden at afsløre for meget, kan jeg vidst godt røbe, at den efterlod mig i en tilstand af sukkerchok. Selvom jeg ikke engang havde slik med ind i biografmørket.
Og NU vil jeg trisse ud og i køkkenet og svinge knive, pander og gryder. Der ligger en chorizopølse i køleren, der tigger om at blive en del af en pastaret.Cardigan og nederdel H&M, top Monki, halskæde Asos, taske Balenciaga, ballerinaer Gardenia