Et sensommerlook
Foråret, sensommeren og efteråret er efter min mening de bedste årstider at klæde sig på i. Hvis vi altså lige ser bort fra al den regn og rusk, disse årstider også indebærer. Om vinteren skal man have for meget og for tungt tøj på og om sommeren for lidt. Det jeg for eksempel elsker ved sensommeren og efteråret, er, at man kan fortsætte med at bruge det meste af sin sommergarderobe, men at man bare skal tilføje et par lune tights, en kort jakke og et par støvler, hvorefter man er kørende. Og så kan jeg for alvor begynde at lufte mit arsenal af tørklæder igen. I dag ville jeg gerne have klædt mig sådan her på, hvis altså jeg havde haft noget lignende i garderobeskabet. Mangler seriøst en sort basiskjole med ærmer.Jakke Topshop, kjole Topshop, tørklæde Miss Selfridge, ringe Pamela Love (herher), neglelak Essie Merino Wool, støvler H&M