Garderobes Kabet   +  Smykker

Dagens fangst
I kender sikkert det der med pludselig at få en kæmpe lyst til at shoppe. Altså sådan mere end normalt. Sådan havde jeg det i eftermiddags, da jeg sad på jobbet og kiggede på uret nede i højre hjørne af min skærm og talte timer og minutter til jeg kunne tjekke ud og cykle hjem og holde weekend. Derfor kunne jeg ikke dy mig for at slå et smut inden om Frederiksberg Centeret, da jeg alligevel kom forbi på min cykeltur hjem. Til min store glæde faldt mit blik på den trenchcoat fra H&M, jeg bloggede om for en uges tid siden. Og heldigvis passede den fint. Lidt kortere end forventet, men det gør ikke noget. Så med hjem kom altså den. Med i posen røg også en sampak med otte par ørestikkere og en koralfarvet neglelak. Ja, den er koralfarvet, selvom den ser meget rød ud på billedet.

Selvom mit besøg i H&M lettede en smule på mit shoppelystne hjerte, var besøget åbenbart ikke nok til at stoppe mit behov for shopping helt. Så jeg fortsatte ind i Fona, hvor jeg købte anden sæson af Desperate Housewives. Er waaaay behind — I know, men jeg har faktisk kun set første sæson. Og korte glimt af diverse afsnit fra andre sæsoner, når jeg tilfældigt er zappet forbi. Mit liv er ikke struktureret nok til, at jeg kan følge med i en serie, når den bliver sendt i tv, så jeg holder mig til at se en enkelt serie i ny og næ på dvd. Perfekt køb her på tærskelen til weekenden!

Kan I have en rigtig dejlig fredag derude!