Top og base
Nu skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg er pænt glad for neglelak. Jeg hader til gengæld, når min lak skaller og jeg har ikke megen tålmodighed til at vente på, at lakken tørrer. Efter jeg erhvervede mig en base-coat fra Essie og en hurtigtørrende top-coat fra Seche Vite, er den del af min neglerutine dog blevet gjort meget lettere. Essies underlak tørrer på ingen tid og giver neglen en lidt ru struktur, der gør, at lakken man lægger ovenpå, hænger bedre fast. Seche Vite Dry Fast Top Coat lægger man så ovenpå sin lak, når den er begyndt at tørre en lille smule i overfladen og vupti — lakken bliver fuldstændig tør på få minutter. Jeg er virkelig glad for begge produkter, men nok allermest for overlakken, da den har sparet mig for at sidde og vifte med fingrende i evigheder efter neglelakspåføring. Nåh ja — og jeg har selvfølgelig købt begge dele på eBay.Seche Vite Dry Fast Top Coat (nr. 83005) & Essie First Base Coat (nr. 6010)