Sommerferie — Sæt i gang!
Kufferten er pakket og lige om lidt vender jeg snuden mod hovedbanegården, hvorfra turen går videre mod provinsen, hvor min kæreste og jeg skal tilbringe nogle dage hos min familie. Tirsdag vender vi snuden mod hovedstaden igen, men allerede onsdag går turen mod det mere centrale Europa, hvor vi skal besøge noget af min kærestes familie, der er bosat der. Jeg har lige brugt en ledig stund på at hamre et par indlæg sammen til jer, så der ikke bliver helt stille herinde over weekenden. Jeg vil også kigge forbi i ny og næ, besvare kommentarer og mails og muligvis lægge lidt feriestemningsbilleder op.