Garderobes Kabet   +  Nyt i garderobeskabet

Billig batik. Og lidt til.
Min dag har på en måde været ret stenet. Tror, det har noget at gøre med, at jeg endelig har haft en dag uden planer, efter en virkelig travl uge med mange praktiske ting, der skulle ordnes, og samtidig er på vej ind i den sidste weekend, inden jeg skal på arbejde igen på mandag. Og så har det ovenikøbet været regnvejr og blæst. Så jeg har kigget i butikker, ligget i sengen og læst en god bog, spist hjemmelavet tunsalat på nogle meget gummiagtige boller, hørt musik, drillet min kæreste og spillet Guitar Hero. Og så nåede jeg skam også et smut om Fisketorvet, hvor jeg hapsede en t-shirt og en tank til 20 kr. stykket i Monki. Ved ikke rigtig, om det vinrøde batikhelvede er noget for mig, men hey — for 20 kr. gør det jo ikke alverden, hvis det viser sig at være et fejlkøb.

Bogen "Er der nogen?" af Marian Keyes har jeg også købt i dag. Har aldrig læst noget af hende før og genren ligger da også et stykke væk fra det, jeg normalt læser, men jeg fik lyst til at prøve noget nyt. Har I læst noget af Marian Keyes? Er det godt?Nu har kæresten trukket en flaske Barolo op, som har stået på vinhylden, siden jeg fik den i kandidatgave. For det er fredag og nu skal der slappes af. Kan I have en dejlig fredag aften!