Jeg elsker tørklæder
Fy føj et vejr! Jeg endte med at tage på arbejde med offentlig transport. Det gør jeg eller aldrig. Det endte så også med at tage omkring tre kvarter længere end det plejer at komme frem. Nu hvor vejret var så dårligt, kunne jeg indvie mit ret nye Jane Kønig-tørklæde, jeg fik i gave af nogle venner for nyligt. Det er mægtig fint og perfekt på dage som i dag, hvor det ikke er decideret koldt, men hvor man har lyst til at putte sig lidt bag store, luftige tørklæder.Her til aften skulle jeg have været inde at se SATC2 med en veninde, men hun var nødsaget til at aflyse. Det gjorde ikke det store, for jeg ved ikke rigtig, om jeg partout behøver se den i biografen. Jeg er vild med serien og kan se den igen og igen, men allerede ved den første film, mistede de forskellige karakterer en del agtelse i mine øjne. De var pludselig ikke så cool længere. Samantha var blevet noget ynkelig, Charlotte for hysterisk, Miranda endnu mere kontrolleret og sådan var der flere ting, der skuffede mig ift. Carrie & Co. På fashionfronten var det dog en fantasisk film. Det skal den have. Derfor tror jeg også, jeg ender med at se toeren på DVD, for jeg er ret overbevist om, at den også ender med skuffe mig. Måske endnu mere. Jer der har set den nye — er den værd at se i biffen? Er den bedre, end anmeldelserne siger?