Nye Converse + Serviceinfo
Kvickly fejrer sin fødselsdag ved blandt andet at sælge Converse-sko til 300 kr. Det opdagede jeg, da jeg var ude at handle efter arbejde. Derfor nupsede jeg det eneste par, der var tilbage i min størrelse i min lokale Kvickly. Jeg spurgte en medarbejder, om de fik flere hjem, men det mente hun desværre ikke. Har efterfølgende luret på den her side i Kvicklys onlinekatalog og kan se, at det tilsyneladende er forskelligt, hvilke modeller og hvor mange hver butik får hjem. Så jeg overvejer seriøst at cykle forbi en anden Kvickly i morgen, da jeg er vild med Converse, kun ejede et par i forvejen og egentlig godt kunne bruge endnu et par i en anden farve eller model.