Garderobes Kabet   +  Ønskeliste

Nyt ur?
Jeg har mistet mit elskede hverdagsur, som jeg fik i gave af min kæreste for snart fire år siden. Det var enkelt, ikke for småt, ikke for stort og jeg havde ønsket mig det et stykke tid forinden. Men da en veninde en eftermiddag i sidste uge spurgte mig, hvad klokken var, og jeg opdagede, jeg ikke havde ur på, tænkte jeg, at jeg nok bare havde ladet det ligge derhjemme på natbordet. Det var selvfølgelig en ønsketanke, for jeg vidst jo godt, at det var ret usandsynligt, at jeg først ved 17-tiden opdagede, at jeg ikke havde noget ur på. Jeg har ledt allevegne, og det er pist væk. Det der næsten er mest træls ved det hele er, at en af mine kolleger har set et ur, der passer i beskrivelsen, ligge i sneen på Kongens Nytorv fem minutter efter jeg havde gået der, og et kvarter inden jeg opdagede, mit ur var væk. Så det var sandsynligvis mit ur, for hvor tit ser man lige et ur ligge på gaden? Det lå der selvfølgelig ikke dagen efter.

Jeg kan næsten ikke bære tanken om, at uret bare har ligget der i sneen. Alene. Og at en anden måske går rundt med det nu. Det er en helt forkert tanke.

Nu er jeg så småt begyndt at overveje et nyt; et der er sølvfarvet, gerne lidt chunky på den herreursagtige måde og med rund urkasse. Umiddelbart er jeg faldet for disse to modeller. Et fra Michael Kors (som jeg allerede ejer et bling-ur af, som I kan se her) og et andet fra Asos. Begge ure er ret perfekte i størrelse og udseende, så nu skal jeg bare overveje det lidt. Hvilket ur kan I bedst lide? ....Michael Kors — 1,591 kr. find det her | Asos — 188 kr. find det her

Source: asos.com