På vores tur hjemad var vi forbi Fisketorvet. Jeg har svært ved ikke at købe film, når de er meget billige, så jeg endte med at købe to vidt forskellige film; Pelle Erobreren og Ondskabens hotel aka The Shining. Det er mange år siden, jeg sidst så førstnævnte, men jeg husker den som god og meget rørende. Og så var jeg ret betaget af ham Pelle, dengang jeg selv var en lille uskyldig pige. Ondskabens hotel er en af mine yndlingsfilm, og det er en stor fejl, at den først har fundet vej til min lille filmsamling nu.
I formiddags købte jeg en saltvandsspray i Matas. Hårplejeserien, som sprayen er en del af, er på tilbud denne uge (altså til og med i morgen) og er uden parabener og andet skidt. Jeg glæder mig til at prøve den.
Haha — der fik jeg lige lavet et lettere rodet indlæg med info om både museumsbesøg, film og hårprodukter. Jeg må hellere stoppe nu.