En ok mandag?
Normalt har jeg en temmelig Garfield-agtig holdning til mandage (og til livet generelt; lykken er jo netop at sove længe og spise masser af lasagne), men i dag har egentlig været helt ok. Meget stille og rolig samt noget med fastelavnsboller på arbejdet. Og så har jeg netop fået anskaffet mig femte sæson af LOST, som jeg skal i gang med lige om lidt. Udover at tilhøre Garfield-segmentet, tilhører jeg også en tilsyneladende døende race, der heller vil købe tv-serier på dvd, end se dem på nettet :)
Nåh ja — og så har jeg haft mine nye grå jeans på i dag, parret med et i øvrigt ret plain outfit:Cardigan Zara, tørklædet er en gave fra min bror købt i Paris, top Weekday, jeans Cheap Monday, støvletter Vic Matie'