KONKURRENCE — Vind en lækker bikerjakke!
Kan I huske, at jeg for nyligt købte denne lækre bandit af en bikerjakke? Jeg fandt den i en Saint Tropez-butik på udsalg, men fandt den ligeledes online hos Trendpal, der også havde jakken på udsalg. Trendpal opdagede en masse trafik fra min side, og jakken er siden blevet udsolgt. Nu har de imidlertid fået en anden model hjem, der minder meget om min. Den prøvede jeg faktisk også, dengang jeg købte min jakke. Den er lidt kortere, har nogle fede asymmetriske detaljer og er i det lækreste, bløde skind. Trendpal har været så generøse at sponsorere et eksemplar af jakken, I kan se på billedet nedenfor, til en konkurrence for mine læsere, og det er jeg bare rigtig glad for. Har længe tænkt på at afholde en konkurrence for mine dejlige læsere, og nu sker det endelig!
For at deltage, skal I svare på nedenstående spørgsmål og sende en mail til garderobeskabet@gmail.com med titlen "Konkurrence" i emnefeltet. Konkurrencen lukker på fredag den 22. januar kl. 20:00.
Spørgsmål: Hvad er jakkens udsalgspris på Trendpals hjemmeside?Hint: Se mere info om jakken lige her
Hvis jakken — mod forventning — skulle være udsolgt i den størrelse, vinderen måtte ønske, får vedkommende i stedet et gavekort, svarende til jakkens udslagspris, til brug hos Trendpal.
Og bare for at have rene linjer: Min jakke har jeg selv købt og betalt for. Jeg får ikke noget for at afholde denne konkurrence, udover nogle glade læsere forhåbentlig :)