Sparkle & Fade
I dag var jeg et smut i Urban Outfitters. Som altid, når jeg er på besøg der, lurer jeg på deres udvalg af neglelak, som jeg synes er helt ok. De har i hvert fald nogle farver, der er svære at finde i andre butikker, med mindre man går online. De fleste af farverne havde jeg set før, men det var første gang, jeg stiftede bekendtskab med denne grønne lak, der tydeligvis er inspireret af Chanels Jade. Jeg overvejede den et kort sekund eller fem, men lod den alligevel stå. For jeg ved ærligt talt ikke, om jeg vil få brugt en grøn neglelak. Det ændrer dog ikke på, at farven er rigtig fin.