Garderobes Kabet   +  Inspiration

Shopping — Striber
Med mig hjem fra min shoppetur i går bragte jeg foruden den korte jerseytrøje, jeg allerede har vist, to stribede sager. Den første fandt jeg hos Weekday: Den er perfekt som en afslappet, løs kjole med bare ben eller leggings om sommeren. Senere på året kan den kombineres med tykkere strømpebukser, lange halskæder, en cardigan og et varmt tørklæde. Den gav jeg 200 kr. for (bæltet hører ikke til kjolen). Den har nogle lidt dybe udskæringer under armene, hvilket i høj grad øger mit behov for en fin long line bh. Derudover købte jeg denne stribede t-shirt i Gina Tricot: Den findes i mange farver, og der er et helt bord med dem derinde — alle sat ned til 65 kr. Den har en lille fin detalje med knapper på den ene skulder, som jeg rigtig godt kan lide. Kommer til at fungere fint under en blazer, når det bliver lidt køligere.