Nyt medlem af tørklædefamilien
Forleden var jeg et smut i H&M. Jeg lurede på tørklæder og dér, skjult mellem alle de gængse tørklæder, stødte jeg på denne godbid fra Matthew Williamson-kollektionen:Jeg var vild med det, da jeg så det på nettet (udsolgt), og jeg var solgt, da jeg så det i levende live. Derfor røg det direkte med mig hjem. Det er kæmpe stort — omkring 150x150 cm vil jeg gætte på, og farverne på billedet ovenfor yder på ingen måde tørklædet retfærdighed. Det kan også bruges ud over en bikini på stranden til sommer, når man lige skal op efter en is i den nærmeste kiosk.