Garderobes Kabet   +  Ønskeliste

Haves: Lange ben — Søges: Lange bukser
Jeg står i den situation, at mine ældgamle jeans fra Cheap Monday med benlængde 36 for nyligt afgik ved døden. Mine ben er lange, og jeg har derfor svært ved at få bukser, der passer i længden. Det er et seriøst problem.

Har været i Topshop flere gange for at se på deres bukser til høje mennesker, men synes ikke rigtig om det, jeg fandt. Har til gengæld fundet lidt på deres webshop, som ser lovende ud, men tør ikke rigtig give mig i kast med at bestille bukser over nettet, som jeg ikke har mulighed for at prøve forinden. Specielt disse Tall Bleach Baxter Jeans til £40 tiltaler mig:Source: www.topshop.com

Nogen af jer der har prøvet disse, eller har I andre bud på, hvor jeg kan skaffe lange bukser? Jeg går mest efter et skinny look og meget gerne længde 36 eller tilsvarende.