Garderobes Kabet   +  Sko

Farveprøve
Visse farver er jeg ikke helt fortrolig med. Dette gælder for eksempel farverne postkasserød og gul. På en eller anden måde ender disse farver meget sjældent i mit garderobeskab. Jeg ved ikke, hvordan vi kom ind på emnet, men forleden nævnte min kæreste, at det måske kunne se meget frækt ud med gul lak på tåneglene. Jeg tænkte lidt over det, og pudsigt nok kom jeg kort tid efter forbi denne lak sat ned til 20 kr.:Nivea Beauté Colour Mini i farven Yellow Sparkle (nr. 59)

Den skulle have tre lag, før den dækkede nogenlunde, og jeg er ikke helt sikker på, at det med gule negle egentlig er mig, men jeg synes der er et eller andet over farven, når den parres med et par sorte gladiatorstiletter.sko.
Gladiatorsandaler fra Apair

Hvad siger I? Kan det gå an med gul neglelak, skal man have en brunere teint, før det ser godt ud, eller ser det bare generelt for underligt ud?