Garderobes Kabet   +  Inspiration

DIY circle scarf
Efter et par hektiske dage med planlægning og afholdelse af kæmpe fødselsdagsfest, familiebesøg og tømmermænd nyder jeg, at det er søndag uden planer. Siden jeg for en uge siden købte jerseystof til et lille DIY-projekt, har jeg også set frem til at have tid til at slæbe symaskinen ned fra loftsrummet og komme i gang med at lege krea. For godt en måned siden var jeg på ferie i Californien, hvor jeg bl.a. besøgte et par American Apparel-butikker. Der inspicerede jeg deres sortiment og købte et jerseytørklæde i sort. Jeg fortrød bagefter, at jeg ikke havde købt et circle scarf, men tænkte så, at det da sikkert ville være ret nemt og billigt at lave et lignende tørklæde. Jeg gik i STOF 2000 og købte jerseystof til 69 kr. meteren. Resultatet af dagens anstrengelser ses nedenfor:Voila! Et styk hjemmelavet circle scarf for under 70 kr. Det er mindre end halv pris af den ægte vare, der koster 28$ i AA's online store.